I weekenden 11.-13. maj holdt KFUM-spejderne landsmøde i Vingsted ved Vejle.
Ved landsmødet vælges korpsets hovedbestyrelse, ogKlausdal var med til at opstille Frederik, der har været medlem i vores gruppe siden han startede som spejder. Frederik har tidligere været ulveleder hos os, men kommer nu til at finde ud af hvordan vi på landsplan kan blive endnu flere spejdere, der laver endnu sjovere aktiviteter.
På landsmødet vedtages også ændringer til vores vedtægter, og udstikkes planer for de kommende år. Et af de forslag, som vi nok kommer til at mærke er, at hovedbestyrelsen skal til at udvikle en ny uniform, så der måske kommer flere modeller fx en pigemodel eller en sommermodel med korte ærmer.