Sommerens højdepunkt


Fra den 23. juli til den 31. juli 2022 skal vi med til et brag af en spejderlejr med op mod 40.000 deltagere: Spejdernes Lejr! Lejren er for alle spejdere i Danmark, og den vil være fyldt med aktiviteter, som vi garanteret aldrig har prøvet før.

Opdeling af Herlevs lejr.

Vi skal bo i en kæmpe teltlejr sammen med alle de andre spejdere fra Herlev kommune. Lejren foregår i Hedeland, så altså ca. 30 km hjemmefra. Hele lejren er opdelt i tre underlejre, og vi skal bo i den, der hedder Høje Tåstrup. Du kan se det hele på lejrens kort. Vi bor i det blå område lige nord for den firkant, hvor der står HT3.

Hvis du vil sende post til os på lejren, så er adressen:
Spejderens Navn (fx Anders And)
Klausdal Gruppe
Herlev Kommune
Underlejr Høje-Taastrup
Spejderlejr 2022
2644 Hedehusene

Du kan også prøve at se på spejderpost.dk, hvor du kan købe noget forkælelse til dem på lejren.

Vil du se mere om lejren mens den foregår, så smut ind på spejderneslejr.dk, hvor du kan finde lejrens facebook/insta osv.

Vi vil selvfølgelig også prøve at få tid til at dele lidt med jer på vores facebook-side eller instagram.