Så er vi tilbage efter sommerferien og i fuld gang med aktiviteterne.
Hele gruppen spillede Stratego og naturbingo til sæsonstartmødet i sidste uge, og vi fik hilst på nye ansigter af de forskellige enheder. Skulle du have lyst til at være med, så bare kom forbi mandag eller onsdag på Klausdal.
I denne uge afholdt troppen sin egen traditionsrige opstart med hemmelige ritualer og et lagkageløb med et lille twist :-). Ulvene startede sæsonen med det hemmelige fuldmånemøde og fik teamwork’et til den store guldmedalje.
Og som afslutning på ugen har vi en travl lørdag, hvor du kan møde os nede i Herlev bygade fra 10-16. Til festugen kan du prøve klassiske (og måske nye) spejderaktiviteter. Vi er der sammen med alle de andre spejdere fra Herlev. Se mere på http://program.herlevfestuge.dk/
Samtidig med aktiviteterne i bymidten har resten af gruppens frivillige hjælpere travlt med at stå for loppemarkedet på Klausdal kl. 10-15.
Så kom endelig forbi og sig hej et af stederne!