Sæsonstart 2021


Klar til en ny sæson hos spejderne? – Vi starter onsdag d. 18. august kl. 18.30

Vores første spejdermøde efter sommerlejren er opstartsmødet onsdag d. 18. august kl. 18.30.

ALLE gruppens medlemmer er velkomne – og i høj grad dig der vil være medlem. Forældre, søskende, bedsteforældre osv. er også meget velkomne.

Der vil være masser af aktiviteter ved Klausdal denne aften, som alle kan deltage i. Vi skal igennem et terningeløb med ikke mindre end 100 poster.

Til sidst på mødet er der 4 familiespejdere der rykker op til ulvene. 3 eller 4 ulve der rykker op til spejdere samt en enkelt spejder, der bliver rover.

Så mød op til denne festlige aften.

Dit spejdercenter trænger til mange kærlige hænder

Indbydelse til alle spejdere, rovere, forældre, ledere og grupperådsmedlemmer

Du får nu muligheden for at hjælpe dit eget spejdercenter på Klausdal. Lørdag d. 4. september lukker vi dørene op, så alle kan få lov til at give et nap med i vedligeholdelsen af vores dejlige Klausdal Spejdercenter.

Vi gør det ud fra devisen; Giv et nap, så gi’r vi mad.

Programmet ser således ud:

  • Vi starter kl. 9.00
  • Der er frokost på et tidspunkt mellem 12 og 13.
  • Aftensmad serveres mellem 17 og 18

Vores centerinspektør Poul Dahl-Jørgensen vil lede os sikkert igennem de mange praktiske opgaver, der skal udføres. Vi håber mange af jer, kan afsætte et par timer eller 3 i løbet af dagen.

Vi har brug for hjælp til det praktiske arbejde med hus, grund og til mad, så vi sammen kan få nogle hyggelige timer, og vores spejdercenter kan blive endnu bedre.

Med stor spejderhilsen
Poul
Gruppeleder