Hjemmespejder 2021 – uge 8


Så er vi tilbage med en ny hjemmespejderuge (22.-28. februar).

  • Det første forslag til en aktivitet er at deltage i vores online “Pyramidens hemmelighed” escape room. Det foregår onsdag d. 24 kl .18.30 til 19.30. Lederne har sendt invitationen til jer, og det kræver kun, at du har mulighed for at bruge Zoom.

Har du ikke mulighed for at være med onsdag kan du kaste dig over en af disse opgaver:

  • d. 21. februar (hvor du holdt vinterferie) var der Båkefest. En båke er et sømærke ved kysten. Der tændes bål langs kysten om aftenen; udformningen er som et sankthansbål. Festens oprindelse er uklar, men i middelalderen kan bålet have haft til formål at fordrive onde ånder og beskytte afgrøderne.
    Du må selv bestemme hvor du vil tænde dit bål, men det skal være dejlig stort.
  • Efter fastelavn starter fasten. I gamle dage varede den 40 dage. Du skal faste i denne uge ved at undvære noget du rigtig godt kan lide. Det kan være slik, chokolade, sodavand, kød, eller noget andet du selv vælger.
  • Lav et farvebillede som sort/hvid. (Du skal ikke bruge et filter, men kun bruge sorte, hvide og grå ting på billedet)
  • Find tre forskellige insekter/smådyr i huset eller haven

Hvis du har klaret opgaver fra seks af ugerne, kan du få det fine coronaspejdermærke.