5.-7. februar 2021 COVID-situationen betyder, at vi ikke kan afholde gruppeweekend denne vinter. Vi håber dog på, at turen istedet kan flyttes sensommeren/efteråret.
Kom og vær med på en sjov og spændende gruppeweekend. Vi skal løse mange forskellige mysterier i løbet af weekenden. Vi skal læse mange opgaver og derigennem få ”nøgler”, der kan bringe os videre. Nogle mysterier løses uden for andre indenfor.
Alle familiespejdere, ulve, spejdere, rovere og ledere får en fantastisk weekend sammen.
- Spejderne, lederne og roverne starter lejren fredag d. 5. februar kl. 20.00 på Arresøcenteret
- Ulvene starter lejren lørdag d. 6. februar kl. 9.00.
- Familiespejderne (med deres forældre) er velkomne til at deltage på lejren om lørdagen fra kl. 9.30 – ?
Lejren holdes på: Arresøcenteret, Auderød Byvej 4, Frederiksværk og vi slutter alle sammen samme sted søndag d. 7. februar kl. 13.00.
Skriv en mail til poul@dahlmail.dk og tilmeld dig gruppeweekenden – senest d. 27. januar 2021. Prisen er 175,00 kr. pr. deltager og husk at du selv sørger for transport til og fra lejren. Familiespejdernes pris er 50,00 kr. pr. barn. Vi afregner ved ankomsten til lejren. Man kan betale med MobilePay eller kontant.
Husk at medbringe sovepose, lagen, udendørstøj og sko, skiftetøj samt toiletsager. Hvis du har en lommelygte – så tag også den med.
Der findes en shelter på lejren. Så har du lyst til at sove ude en nat i januar – så husk liggeunderlag og varm sovepose.
Se mere om Arresøcenteret på https://www.arresoe.dk. Vi har lejet hovedhuset og lejrpladserne.
PS. Skulle der fortsat være corona-restriktioner, om hvor mange vi må samles indendørs i et lokale, samt restriktioner ang. overnatninger i forbindelse med foreningsarrangementer, vil weekenden blive kortet ned til et dagsarrangement på Arresøcenteret. I så fald vil vi være på Arresøcenteret lørdag fra 9.00 til 20.00. Prisen vil i så tilfælde blive 75 kr. pr. deltager. |
PPS Skulle der de næste måneder komme endnu flere corona-restriktioner end vi kender her i starten af december, vil arrangementet sandsynligvis blive aflyst. |