18.-20. januar holdt vi gruppeweekend. Denne gang var vi i Ganløse i Virum-Sorgenfri gruppes hytte Filialen. Hytten ligger lige op til Ganløse Ore, så vi kunne bruge den smukt hvidklædte skov til orienteringsløb, nattetur og løb med Fantastiske skabninger.
Lørdag formiddag holdt tropspejderne et fantasifuldt løb for resten af os, hvor vi kom godt rundt i tegneseriernes verden. Nu ved vi ihvertfald, hvordan man fanger en Hafferlaf og gør Ratatouille tilfreds med en pastaret 🙂
Som det er blevet tradition blev vi godt forsynet af køkkenfolket (Mange tak til Jesper og Ashildur!) bl.a. med et fortryllende måltid lørdag aften med barbecue-nakkesteg og rigeligt sovs.