Man siger jo, at Rom ikke blev bygget på én dag, og en raftegård er jo også et ret stort projekt.
På arbejdsweekenden i august sidste år blev den gamle raftegård fjernet, og vi fik startet udgravningen til den nye. Desværre skete der det uheldige, at et af bælterne på gravemaskinen punkterede, så projektet måtte udskydes.
Derfor samledes grupperødder, ledere og rovere i Sankthans-weekenden på Klausdal for at give den en skalle, så rafterne kan få deres nye flotte hjem. Med Svends rutine og maskiner fik vi gravet ud til støbning af raftestativets fundament og siden fyldt op med grus, så vi kunne få en plan overflade at lægge fliser på.
Tak til alle der kom og hjalp – nu mangler vi “bare” at få tømret lærkebjælkerne sammen og bære rafterne på plads.