Kom med til Klausdal Classic 2018


Klausdal Classic er den traditionsrige vandretur fra Klausdal til Strandmøllen ved Øresund, i alt 20 km. Turen løber af stablen lørdag den 5. maj 2018 kl. 11.

Turen følger Mølleåen, og du vil opleve søer, skov, dansk kulturarv og det dejligste forår.

Vi kommer forbi Bagsværd sø, Lyngby sø, Sorgenfri slot, Fuglevad, Brede med de gamle fabriksbygninger, Krudtmøllen i Örholm, Det danske Schweiz, Raadvads gamle knivfabrik og Dyrehaven. Du kan glæde dig til den skønneste natur og alt i alt en super sjov og hyggelig oplevelse.

Program:

  • 11.00 mødes vi på Klausdal og binder snørebåndene.
  • 13.00 spiser vi royal frokost i Sorgenfri Slotshave
  • 17.00 er vi senest ved Strandmøllen og stikker tæerne i Øresund, mens vi venter på at blive hentet.

Når du har gennemført vandreturen, kan du få Klausdal Classic-mærket til din uniform.

Husk madpakke, gode sko/støvler at vandre i, regntøj hvis det ser ud til vådt vejr, en drikkedunk og godt humør.

Send en mail til Poul Dahl, så er du tilmeldt.