Ulvene er kommet hjem fra deres fantastiske sommerlejr, og troppen er helt klar til Spejdernes Lejr 2017 i Sønderborg. I løbet af foråret har vi haft en masse gode oplevelser, og nogle af dem har vi samlet her.
Bålhytten har været en ramme om udendørs aktiviteter i de kolde måneder. Her er troppen igang med at rense vand ved at destillere det.
Troppen blev udlært i førstehjælp igennem et tolv-timers kursus i vinter. Her i foråret fik vi til gengæld øvet os på de mere uofficielle discipline, som f.eks. brug af omvendt båre.
Ermelunden distrikt var værter for en turnering i Vedbæk.
Det var en noget våd weekend, men deltagerne deltog med højt humør.
Med perfekt timing afholdt vi årets Klausdal Classic i årets første rigtig lune weekend.
I år gik vandringen mod strømmen, så vi afsluttede dagen ved Buresøen. Det var en god lang tur, så der var trætte ben og en del vabler hos de gæve deltagere.
I dette forår startede vi også en ny klan. Som deres eget særpræg har har de valgt at producere deres egne tørklæder. Med hjælp fra mere rutinerede (og strenge 😉 symaskinebrugere blev klanen skudt godt afsted.