Som afslutning på lejren havde vi fået pladser på to vilde aktiviteter: River rafting på floden Simme og canyoning i nærheden af Interlaken.
Klar til de vilde vover. I midten den irske guide.
Til white water river rafting blev vores gruppe sat i en gummibåd sammen med en dygtig guide (hvis bedstefar havde været med til at bygge Titianic 😉 og så gik det ned af en flod, hvor det til tider gik rigtig stærkt i det hvidpiskede vand, og stenene stak faretruende op af vandet.
Guiden kunne vist hurtigt se, at vi var rutinerede kanobrugere, så den fik hele turen med at dreje rundt i strømhvirvlerne, stå op igennem strømmene og for de modigste, at hoppe i vandet og opleve kræfterne på egen krop.
Canyoning-holdet i et af de vandfald, vi kom igennem. Til højre ses vores to californiske venner.
Den anden halvdel af gruppen skulle ud på en lidt anden tur. Her blev vi kørt op til en canyon, dvs. et sted på en bjergside, hvor vandet havde skåret sig igennem landskabet. Med et par dygtige guider bevægede vi os så ned, hvor vandet løb.
Det krævede ét sted, at vi rapellede ned af en klippe, andre steder måtte vi hoppe ud over vandfaldet og lande i de pøle, som vandet havde dannet eller bare lægge os ned i vandet og flyde med. Et af de mest spektakulære steder krævede, at man hoppede seks-syv meter ned i vandet.
Det var ganske givet en af de mest vilde torsdage, vi har haft på en lejr.