Onsdag skulle hele lejren omdannes til en vikingelandsby, hvor alle skulle arbejde for at skabe et samfund. Alle var delt op i klaner eller familier, der arbejdede sammen for at blive den stærkeste.
Der skulle både vises kulinariske, taktiske og kreative evner i løbet af dagen.
I løbet af dagen forberedte familierne en langbåls-plads, så de over 200 spejdere kunne få revelsben ved den store middag om aftenen. I løbet af dagen blev der desuden bagt brød i Arresøcentrets træfyrede ovn og snittet grøntsager til gryde efter gryde af coleslaw.