Det var en smuk weekend, solen skinnede fra en skyfri himmel og 13 roverklaner spænede rundt på Næsbycentret for at løse opgaver hos de fem kinesiske autoriteter. Kejseren, Industrien, Munken, Generalen og Triaden udsatte os for diverse prøvelser fra kl. 9 lørdag til søndag kl. 13. Der blev lavet Paneer (røget ost), programmeret robotter, desarmeret bomber, puttet med kejserens datter og op mod 100 andre aktiviteter.
I Rikke Rask Klan gav vi den gas for ale autoriteter, og fik en overordnet 2.-plads i hus, delt med Klan Moustache fra Hellerup.